Korleder & pianist

IceGlorys dirigent hedder Allan Christensen.

Allan 2015

Allan har ledet koret siden januar 2002.
Han begyndte sin musikkarriere som 8-årig i Herning Kirkes Drengekor, og det er blevet til 4 pladeindspilninger, 5 udlandsturneer og flere fjernsynsoptrædener.

I 1989 (som 17-årig) var Allan med til at etablere koret Ten Sing Herning. Han dirigerede koret i 4 år og oplærte nye unge til at tage over.

I 1994 flyttede han til Sjælland, hvor han begyndte på sit studie som kemiingeniør. Her fik Allan hurtigt kontakt med gospel og startede i koret Saints & Sinners som sanger og dirigent.
Allerede efter en måned blev Allan inviteret med i Kefas for at hjælpe deres herregruppe ved julekoncerterne. Allan fortsatte i begge kor og har indspillet flere CD’er.

Fra 1997-1999 var Allan dirigent i Kefas, hvorefter han forlod koret.

Pianist Marie Louise Schmidt

Marie-ny

© http://www.sophisticatedladies.dk

IceGlory akkompagneres af Marie Louise, der på dygtig vis sørger for, at vi finder den rette tone.

Marie Louise er uddannet på Rytmisk Musikkonservatorium. Hun var med til at etablere trioen Sophisticated Ladies, der i en årrække havde sangeren og basunisten Richard Boone som leder og solist. Hun har desuden modtaget undervisning i piano hos de herboende amerikanske pianister Duke Jordan og Butch Lacy. Marie Louise har desuden backet solister som Bob Rockwell og Thomas Franck og kendes også fra Erling Kroners New Music Orchestra.

Marie Louise har sat sit personlige præg på korets repertoire, idet hun har skrevet den smukke julesalme “En øde egn”, som vi synger til vore julekoncerter.